Aflevér driftsmaterialet digitalt og læg afstand til konkurrenterne

Hvordan afleverer I byggeriet, når I er færdige? Er afleveringen kun en omkostning for jer, eller skaber den værdi for jer og bygherre?

Som den fremtidsorienterede bygherre vil vide det, er gode og brugbare driftsdata yderst værdifulde for driften af det færdige byggeri, for det er i driftsfasen at langt den største investering ligger.

Faktisk viser erfaringerne, at omkring 90% af bygherrens samlede investering ligger efter byggeriets færdiggørelse.

Gode driftsdata sikrer, at byggeriet vedligeholdes korrekt, så garantibetingelserne overholdes og bygningen bevarer sin værdi i mange år fremover.

Hvordan afleverer I?

Den traditionelle aflevering af driftsmateriale i ringbind eller som "døde" pdf filer kan være en tung administrativ proces med mange gentagelser fra sag til sag. Samtidig kan der være store forskelle på, hvordan de enkelte projektledere håndterer afleveringen, hvilket øger kompleksiteten og dermed tidsforbruget.

Typisk kommer man for sent i gang, og det betyder også, at den nødvendige kvalitetssikring over for underentreprenørerne ikke foretages eller er mangelfuld. Og endelig afleveres byggeriets data i formater, der ikke kan implementeres direkte i driften, hvorfor det afleverede materiale risikerer aldrig at blive brugt.

Lyder det bekendt? Synes I også, at aflevering af driftsdata udelukkende er forbundet med omkostninger for jer?
 

Brug afleveringen som konkurrenceparameter

Hvis I vælger at tilbyde aflevering i Byggeweb Digital Aflevering og redegør for det i jeres tilbud i forbindelse med bygherrens entreprenørudbud, skiller I jer ud fra jeres konkurrenter. Den fremtidsorienterede bygherre vil se værdien af at få alle data afleveret iht dennes behov og retningslinjer, klar til drift.

Samtidig sparer I tid ved at strømline jeres afleveringsproces på tværs af organisationen. Og afleveringsprocessen kan sættes i gang umidelbart efter kontrahering, også i relation til jeres underentreprenører, så I har mere styr på processen og har tid til løbende at kvalitetssikre det afleverede materiale inden aflevering til bygherre.

Kvalitetssikringen ligger i faste workflows i værktøjet, og I kan administrere underentreprenørernes indtastninger i ét samlet system.