Med over 35.000 besøgende...

...om måneden er det vigtigt at alting spiller som det skal, når Experimentarium åbner dørene for de mange besøgende hver morgen. Det sker bl.a. med hjælp fra facility management softwaren iTWOfm.

Der tales meget om digitalisering af byggeriets processer. Siden IKT-bekendtgørelserne etablerede pligten til at bruge f.eks. digital dokumentudveksling, digitale udbud og licitationer og digitale mangelgennemgange på offentlige projekter, har den teknologiske udvikling og danskernes generelle IT-parathed bidraget til en stærk stigning i byggeriets digitalisering. Men hvad vigtigere er, vi lærer også at udnytte de eksisterende værktøjer bedre og bedre, jo mere erfarne vi bliver.

Tag et science center, og et væld af tekniske installationer – alt samlet i spændende, nyombyggede omgivelser i Hellerup nord for København. Vi taler naturligvis om det nye Experimentarium.

Der skal meget teknik til at servicere 311 opstillinger, fordelt på 17 interaktive udstillinger, og samtidig skal installationen være så fleksibel som mulig, således at der kan flyttes rundt på tingene. I Experimentarium ligger det meste af teknikken i gulvene – trykluft, vand, afløb og to slags strøm – et CTS anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) holder styr på det hele.

Selv om der er mange mekaniske dele i Experimentarium, skal der ikke mindre end 116 computere til for at styre, drive og arbejde i Experimentarium. Mindre kan ikke gøre det, når man byder velkommen til ca. 1.000 besøgende hver dag – og op mod 3.500 på de store dage.

Lyslabyrinten 1_Credit David Trood.png
 
 
Ideværket_Credit David Trood.jpg
Fotos: David Trood

Fotos: David Trood

Med ansvaret for driften af ikke bare selve bygningen, men også dens udstillinger vidste facilitychef Henrik Blaabjerg, at der ville blive behov for et sammenhængende system til at sikre, at drift og vedligehold optimeres, så Experimentariums mange besøgende ikke oplever nedbrud.

Valget faldt på Byggeweb Digital Aflevering kombineret med RIB’s facility management værktøj iTWOfm. Både udstillingerne og bygningen afleveres i Digital Aflevering, så Henrik og hans team har komplette data for komponenter, producent, leverandør, vedligehold og priser til rådighed til alle tider. Dermed ved de præcis hvordan alt skal vedligeholdes og hvor de køber nye komponenter, når noget går i stykker.

Helt nyt for Experimentarium er, at samtlige ansatte – både reparatører, rengøringspersonale og de såkaldte ”piloter”, der bemander udstillingerne – kan fejlmelde via deres smartphones direkte ind i iTWOfm. Det giver Henrik Blaabjerg det fulde overblik over udestående og håndterede indmeldinger og fejl.

Foto: David Trood

Foto: David Trood

Reparatørerne kan se hvor en fejl er lokaliseret, al information om fejlen og dokumentation vedr. den pågældende komponent direkte via deres smartphones; så behøver de ikke bruge tid på at finde informationerne andetsteds. Det er en stor fordel, siger Henrik Blaabjerg, for tidligere lå dokumentation, bemærkninger mv. i tre forskellige systemer.

”Samarbejdet med RIB har været fantastisk. Jeg er rigtigt godt tilfreds. Vi fik en god aftale, og vores rådgiver kommer og hjælper, når vi har behov for hjælp” siger Henrik Blaabjerg. ”Min ambition er, at vi får en storskærm i foyeren, der viser publikum hvor mange procent af vores udstillinger, der er fuldt funktionelle. Jeg er rigtigt godt tilfreds med den historik, jeg kan se nu, så det er måske kun et spørgsmål om tid”, slutter Henrik Blaabjerg.