Dårligt samarbejde koster hvert år milliarder i den danske byggebranche. Men hvordan sikrer man, at byggeriets parter prioriterer samarbejdet på tværs af værdikæden?
 

Milliarder spildes på konflikter, fejl og mangler

Byggeriet er en konfliktfyldt branche, og har ry for at fokusere meget på skyld og ansvar for projekterings- og udførselsfejl. Desværre ser vi også at dårlig kommunikation og mistillid er med til at forværre konflikterne. 
Mediationsinstituttet vurderer, at byggeriets parter bruger 2,2 mia. kr. om året på konflikter, og at der tillægges omkostninger til garantier, forsikringer mv. i omegnen af ca. 10-15% af tilbudssummen. Samtidig kæmper byggebranchen med lav produktivitet, og branchen har haft svært ved at følge med andre brancher, når det kommer til digitalisering, effektivisering og højere produktivitet. McKinsey Global Institute anslår, at byggeriet generelt kan øge produktiviteten med 14-15% og samtidig reducere omkostningerne med 6-7% ved blot at styrke samarbejdet på tværs af værdikæden.
 

Samarbejde er det nye sort

Samarbejde i byggeriet er på alles læber og er blevet det nye sort. Og det er der god grund til. Godt samarbejde skaber gode byggeprojekter - i høj kvalitet og med lavere omkostninger. 

”Komplekse byggerier kræver godt samarbejde!” Det var dagsordenen i Stig Brincks indlæg hos BLCview. Her fortæller Stig Brinck om, hvordan samarbejde mellem byggeriets aktører er afgørende for en god byggeproces, og hvorfor samarbejde, tillid og ikke mindst et fælles mål er afgørende for et godt digitaliseret byggeri.

En ny analyse fra DI Byg peger på, at integrerede samarbejdsmodeller, og specielt tidlig inddragelse af entreprenører i projekteringsfasen, er løsningen på branchens udfordringer. Analysen kommer med et eksempel fra Københavns Lufthavn, som har reduceret projektomkostningerne med 4% på en række projekter, efter at have implementeret en integreret samarbejdsmodel samt et fokus på bygbarhed og BIM. Analysen viser også, at der sker en ændring i branchen. Byggeriets aktører har fået øjnene op for samarbejdets betydning og flere er generelt på vej mod et tættere samarbejde, hvilket vil give bedre byggeri og bedre overensstemmelse mellem det planlagte og det udførte.

Digitale værktøjer har effektiviseret byggebranchen de senere år, men digitale værktøjer alene kan ikke gøre forskellen. Det er ikke nok, at hver part kun fokuserer på at effektivisere og digitalisere deres eget forretningsområde, egne indsatser mv. og når der opstår konflikter, så får vi travlt med at placere et ansvar.

Udnytter vi derimod de digitale værktøjer og samtidig prioriterer samarbejdet på tværs, vil vi hurtigt se gode resultater.

  • Fx skal vi ikke kun bruge BIM og 3D-modellerne til at visualisere byggeriet – vi skal også bruge dem til at gøre projektet bygbart.
  • Vi skal bruge teknologien til at bygge projektet virtuelt, inden vi bygger fysisk. På den måde kan vi simulere forskellige modeller af projektet, så vi kan optimere projektet både tidsmæssigt, ressourcemæssigt og udførselsmæssigt.
  • Vi skal lave kollisionskontroller på tværs af fagene, for at undgå fordyrende fejl i udførselsfasen.
  • Og vi skal bruge udbud med mængder, så vi kan reducere omkostninger i forbindelse med tilbudsgivningen og få skarpere tilbud.
     

Sådan gør du samarbejde til en god forretning i dit projekt

Man kan ikke købe godt samarbejde på dåse. Så hvordan får vi byggeriets parter til at arbejde bedre sammen? Hvordan får vi færre fejl og færre ekstra omkostninger i projektet? Og hvordan skaber vi bedre byggeri for pengene?

Det findes der flere gode svar på. Vi vil anbefale IPP™, som står for Integreret Projekt Proces. Begrebet, som er tillempet fra det internationale IPD (Integrated Project Delivery), fokuserer på, hvordan man eksekverer det digitale projekt i praksis, så alle parter får gevinst af samarbejdet. IPP™ integrerer viden fra alle projektets parter gennem øget samarbejde, tidlig inddragelse og transparens. Metoden nedbringer den usikkerhed, der er ved den traditionelle projektproces, og styrer projekter i mål med en besparelse eller øget kvalitet på op imod 15% af byggesummen!


Alle er jo interesseret i at få et godt projekt til den rigtige tid og til den rigtige økonomi, og det er slet ikke så vanskeligt. Det der er vanskeligt, er når folk ikke samarbejder. IPP-ledelse gør jo sådan set, at man bliver tvunget til at samarbejde – på den gode måde.
— Uddannet IPP-leder, Tanja Brusen, COWI A/S

Vi skal øge tilliden til hinanden, mindske risikoen, og bruge samarbejdet til at bygge bedre. Når man bringer alle kompetencer i spil tidligt i processen, skaber man et bedre projekt fra start. Uanset om man er bygherre, rådgiver eller entreprenør, er der stor værdi i at integrere samarbejdet med fælles processer og værktøjer. Dermed undgås ikke bare designfejl, misforståelser og forsinkelser, men det åbner også mulighederne for, at parterne sammen skaber et endnu bedre byggeri end man havde troet det muligt.

Byggeriets Ledelsescenter lancerede sidste år IPP-leder uddannelsen™ i samarbejde med Optimise, hvor man netop lærer værdien af samarbejde iht. IPP™ konceptet. Kursisterne får alle processer og skabeloner med hjem og bliver klædt på til at igangsætte den næste sag efter et klart defineret road map. Og evalueringen fra kursisterne er ikke til at tage fejl af: 9 ud af 10 vil anbefale uddannelsen og mener, at IPP™ kan gøre deres forretning mere konkurrencedygtig.

Vil du vide mere om IPP™ og IPP-leder uddannelsen™? Så klik her

 

Vi blogger om digitalisering i det professionelle byggeri

  Anne Simone Nielsen  Marketing Assistant

Anne Simone Nielsen
Marketing Assistant

  Mads Bording  Executive Board Member

Mads Bording
Executive Board Member

  Louise Dahlerup  MarCom Manager

Louise Dahlerup
MarCom Manager

 

Seneste indlæg