Intet projekt er for småt…

 

Man hører ofte argumentet ”Vi bruger ikke IKT eller BIM på små projekter, for det er der ikke behov for”. Og det forholder sig også ofte sådan, at der er færre parter involveret på de mindre projekter, eller at projektets varighed er kortere, og planlægnings- og kommunikationsopgaverne derfor bliver mere overskuelige.

Også mindre projekter kan imidlertid have deres udfordringer. Er projektet færdigt fra arkitekternes og ingeniørernes side, eller er der konflikter mellem de forskellige tegninger, der gør at entreprenørerne skal ”gætte” eller finde på lappeløsninger på byggepladsen? Arbejder alle ud fra samme tegningssæt? Ved alle underentreprenører præcis, hvad de skal lave hvornår, eller spildes tiden, mens man venter på udstyr eller materialer?

Traditionelt består byggebranchen af nogle relativt skarpt optrukne fagområder, hvor 2D tegninger i forskellige detaljeringsgrader danner grundlag for fortolkning og viderearbejde.

Således kan arkitektens visioner omsættes til fysisk byggeri i praksis, med alle relevante faglige inputs, så både konstruktion og installationer fungerer efter hensigten og i den ønskede udformning.

Når BIM (Bygnings Informations Modellering) og IKT (Informations- og Kommunikations Teknologi) har vundet så meget frem i de senere år, er det dels pga. nye teknologier, der muliggør databaseorienterede, digitale bygningsmodeller i 3D, dels pga. de mere integrerede og effektive samarbejdsprocesser, der understøttes af digitalisering.

 

BIM og IKT = bygbarhed

Ved at arbejde i BIM sikres konsistens, fordi modellerne er ”intelligente”, således at enhver ændring slår igennem på samtlige plantegninger. Samtidig bærer hvert bygningsobjekt sine egne egenskabsdata, så man allerede i planlægningsfasen kan simulere og optimere bygningens senere performance i relation til f.eks. energiforbrug og indeklima.

Som måske det vigtigste muliggør brugen af BIM modeller, at der kan tjekkes for eventuelle kollisioner mellem fagmodeller, så der ikke opstår fordyrende og forsinkende byggetekniske udfordringer i udførelsesfasen, ligesom BIM-modeller kan danne grundlag for dataudtræk og mængdeberegning.

I sin reneste form understøtter BIM og IKT-værktøjer samarbejdet og koordineringen mellem byggeriets faggrupper. I stedet for at hver part arbejder i isolation og afleverer egne tegninger i 2D, er det med BIM og IKT blevet muligt for byggeriets parter at integrere deres samarbejde, så deres respektive kompetencer kommer i spil på en måde, hvor byggeriet optimeres og effektiviseres fra starten. Det sparer tid og penge for alle byggeriets parter.

 

Tilbage til de små projekter:

Kan det betale sig at bruge de samme teknologier, når det f.eks. handler om opførelse af et parcelhus?

Erfaringerne viser i hvert fald, at mange private byggeprojekter ender med tvister og retssager med håndværkere eller entreprenører. Bygherre har ofte ikke forstået tydeligt at kommunikere sine ønsker og behov, eller arkitekter og ingeniører har måske ikke løst opgaven og leveret et færdigt projekt. Så der kan også opstå forsinkelser og kvalitetsproblemer på det lille projekt.

Der skal stadig projekteres, kollisionskontrolleres, beregnes mængder og planlægges. Skalaen er mindre, men mulighederne for at optimere processen, og dermed for at spare tid og penge, er de samme som på de større projekter.

Se en kort video her

Se en kort video her

Lad os se på et parcelhusbyggeri, der er designet 100% vha. BIM. 

Da Michael Hoffmann Erichsen skulle bygge nyt hus til familien, besluttede han at ”tegne” hele projektet vha. BIM bygningsobjekter.

Derved skabte han en levende 3D model, hvorfra alle nødvendige 2D planer, beskrivelser, mængder mv. kunne udtrækkes, som projektet skred frem.

Michaels BIM-model blev blevet kvalitets- og kollisionskontrolleret, så der var sikkerhed for at alting spillede sammen, og selve byggeprocessen blev rationaliseret ved at dele de detaljerede tegninger med de relevante håndværkere, efterhånden som arbejdet skred frem.

 

Den rette information til de rette parter på det rigtige tidspunkt – det er netop hvad BIM og IKT sigter imod.
 

 

Resultatet blev en besparelse på 500.000 kr. på det 180 m2 store hus – der dermed kun kom til at koste 1,8 millioner. Det er en besparelse på næsten 22%. Entreprenøren MT-Probyg ApS sagde ja til at gå 500.000 ned i pris, da de så kvaliteten i projektet og hvad BIM kunne gøre for dem.

Helt lavpraktisk hængte Michael et nyt niveau – eller lag - tegninger, udtrukket af BIM modellen, op på væggen hver uge. Så kunne håndværkerne se præcis hvad næste uges arbejde bestod i. Og fordi modellen var kontrolleret for kollisioner mv, var der ikke behov for fordyrende ændringer hen ad vejen.

 

 

 

Michael benyttede de samme principper på sit eget enfamilieshus, som hans firma -  konsulentvirksomheden Optimise - rådgiver professionelle bygherrer og bygherrerådgivere til at anvende på samtlige byggeprojekter. For der er både penge, kvalitet og tid at hente, når gode processer og de rette digitale værktøjer kombineres.

Det handler egentlig om flere ting:

  • Digitalisering og det enorme potentiale, der ligger i at udnytte moderne teknologi optimalt, så kvaliteten i projekterne øges, fejl og forsinkelser undgås og kommunikationen effektiviseres
     
  • Processer – det at gøre tingene i den rette rækkefølge og på den rette måde, så kollisioner og dyre ændringer undgås.

Det gælder både store og små projekter. For selv når man har med et komplekst projekt at gøre, hvor der ikke kan gøres brug af det samme komplette bibliotek af bygningsobjekter, der er til rådighed når man designer et almindeligt parcelhus, er der stadig et stort udbytte at hente på kombinationen af BIM og IKT, brugt på den rigtige måde.

Udbytte for både bygherre, rådgivere og entreprenører.