Kopp Sorø A/S, førende entreprenør på Sjælland i mere end 30 år, har indgået aftale med RIB om brug af Byggeweb Capture. Kopp Sorø vil bruge værktøjet til egenkontrol og mangelgennemgang på Trekroner frem til 1-årsgennemgang, hvilket forventes i ultimo 2018. ”Vi er glade for, at Kopp Sorø har valgt Byggeweb Capture som registreringsværktøj og vi ser frem til samarbejdet”, siger Klaus Hansen, District Manager hos RIB.


Byggeweb Capture bidrager til fleksibel og effektiv registrering i alle byggeriets processer og kan anvendes til mangelgennemgang, tilsyn, egenkontrol og sikkerhedsrundering. Alt dette er med til at skabe overblik, tidsbesparelser og dokumentation.


Kopp Sorø dækker alle håndværksfag, både tømrer, snedker, murer, maler og brolægger, og har afdelinger i Sorø, Slagelse og Kalundborg. Virksomhedens kundegruppe spænder vidt fra privatpersoner til erhverv, herregårde, landbrug, boligselskaber og offentlige institutioner. Kopp Sorø er bl.a. specialiseret i energirenovering, ombygning, gamle håndværkstraditioner, renovering af bevaringsværdige bygninger og tagrenovering. Derudover tilrettelægger og udfører Kopp Sorø desuden ejendomsservice for boligselskaber, kædebutikker og skoler.