Entreprenørfirmaet BAM Danmark har netop indgået en rammeaftale med RIB. Aftalen omfatter alle BAM Danmarks byggeprojekter og flere af RIB’s Byggeweb-værktøjer.

 

BAM Danmark er i en rivende udvikling inden for BIM og har stor fokus på processerne indenfor IKT ydelser. BAM Danmarks målsætning er at opnå maksimal anvendelse af BIM, således modellen giver værdiskabelse for alle involverede parter. Byggeweb giver som projektweb og kommunikationsplatform mulighed for at alle IKT-processer gennemføres effektivt, og at alle byggeriets parter modtager og udveksler den nødvendige og rette digitale kommunikation. Derfor har BAM Danmark valgt Byggeweb.

 

”Vi er glade for, at BAM Danmark har valgt RIB’s Byggeweb-værktøjer som digitalt fundament. Vi ser frem til at samarbejde og vækste sammen med BAM Danmark og bidrage til øget effektivisering gennem digital kommunikation på BAM Danmarks projekter”, siger Daniel Jacobsen, District Manager hos RIB.

 

Om BAM Danmark A/S

BAM Danmark er et datterselskab til hollandske BAM Bouw en Vastgoed bv, og er en del af Royal BAM Group, der har en årlig omsætning på omkring 55 mia. DKK og beskæftiger 23.000 medarbejdere på verdensplan. BAM Danmark fokuserer på større byggerier i hoved- og totalentreprise og har været repræsenteret i Danmark siden 2014.