BIG er en af aktørerne bag det nye 12.350 m2 store og prestigefyldte kulturcenter i Bordeaux - MÉCA - Maison de l’Économie Créative et de la Culture en Aquitaine. Det nye kulturcenter får en prominent placering ved den historiske havnepromenade ved Garonne-floden.


RIB og BIG har netop indgået et samarbejde om Byggeweb Capture, som skal bruges til alle tilsynsopgaver på MÉCA. Udover selve værktøjet indeholder aftalen også Professional Services, hvor RIB’s rådgivere skal stå for opsætning og undervisning i værktøjet, så alle parter på tværs - af både landegrænser og af projektet - får optimalt udbytte af Byggeweb Capture.

Vi er naturligvis glade for, at BIG har valgt Byggeweb Capture til registrering af tilsyn på MÉCA. Vi ser frem til at samarbejde med BIG og bidrage til øget effektivisering og dokumentation af tilsynsopgaver.
— Morten Abildgaard, Senior Business Consultant hos RIB

Byggeweb Capture er et værdifuldt værktøj til kvalitetssikring for alle udførende parter, der skal udføre kontroller og dokumentere kvaliteten og omfanget af det udførte arbejde. Med Byggeweb Capture samles registrering, fotodokumentation, placering på plantegning og beskrivelser i én arbejdsgang. 
 

Om MÉCA

MÉCA kommer til at samle tre fremtrædende kulturinstitutioner i én bygning; det eksisterende center for moderne kunst FRAC, performancecenteret OARA og ECLA arkivet for litteratur og film. Ud af 150 tegnestuer blev 5 indbudt til konkurrencen om at tegne MÉCA. BIG var en af dem, og den danske tegnestue vandt konkurrencen i samarbejde med FREAKS freearchitects. Bygherre er Region Nouvelle-Aquitaine og projektet opføres i samarbejde med dUCKS scéno, Khephren Ingénierie, VPEAS, ALTO Ingénierie, Vincent Hedont, PBNL, Mryk & Moriceau, Ph.A.