Bonava, som er én af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling, har netop indgået en firmaaftale med RIB. Aftalen kommer til at omfatte alle Bonavas byggeprojekter og flere af RIBs værktøjer kommer i spil.

Vi valgte RIB, da Byggeweb-løsningen har digitale værktøjer til alle byggeriets faser. Det giver synergi og gør projektforløbet mere effektivt. Vi forventer, at denne øgede synergi, og effektivitet kan hjælpe os med yderligere at positionere os som en af DK’s førende boligudviklere.
— Peter Kjærslund Laursen, indkøbschef i Bonava

Bonava har også indgået aftale om Professional Services, som indebærer hjælp og rådgivning omkring oprettelse, konfigurering og implementering af værktøjer, digitalisering på byggepladsen, projekthåndtering, document controlling, project controlling mv..
 

Om Bonava

Bonava udspringer fra NCC og har skabt hjem og nabolag siden 1930’erne. I dag har Bonava 1.400 medarbejdere og er aktive i Sverige, Finland, Danmark, Norge, Tyskland Skt. Petersborg, Estland og Letland med en omsætning på SEK 13 milliarder. Bonavas aktier er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm.