Efter 50 år i Valby er Grønttorvets vækstmuligheder nu udtømte, og handelsvirksomhederne har brug for mere plads, bedre logistik og moderne servicefaciliteter.

Derfor opføres nu Nordeuropas største markedsplads og distributionscenter for friske fødevarer, blomster og brugskunst på en 220.000 m2 stor grund i Høje Tåstrup vest for København. E. Pihl & Søn A/S står for opførelsen og Pihls vinderkonsortium består af Creo Arkitekter, Schønherr landskab og Ingeniørfirmaet Moe & Brødsgard. 

Inspirationen til at udvikle Copenhagen Markets er hentet fra de førende internationale markeder som Rungis i Paris, men også FrischeZentrum i Frankfurt og C.A.R. i Rom, hvor man med succes har samlet alle fødevareprodukter under samme tag, samtidig med at de flyttede torvene ud fra den indre del af byen.

Byggeriet til 600 millioner skal stå færdigt i 2012 og bliver til dags dato Danmarks største lager- og distributionsbyggeri nogensinde. Copenhagen Markets håndteres digitalt i RIB/Byggeweb.