Effektiv mangelhåndtering og kvalitetsstyring kan være afgørende for et byggeprojekts kvalitet og økonomi. Det ved entreprenørkoncernen Raunstrup, der fra sine 5 afdelinger i Jylland og på Fyn gennemfører både fagentrepriser, hoved- og totalentrepriser og bygningsservice.

Da Raunstrup i starten af 2015 skulle vælge en samlet IT-løsning til mangelregistrering, kvalitetssikring og egenkontrol, valgte virksomheden at køre udvælgelsesprocessen på utraditionel vis. I stedet for den sædvanlige model, hvor topledelse og IT-afdeling vælger leverandør, vendte Raunstrup processen på hovedet og sammensatte et systemudvalg bestående af brugere.

Systemudvalgets medlemmer, typisk afdelings- og projektledere, fik til opgave at udarbejde en kravspecifikation.  Raunstrup har brugt digital kvalitetssikring igennem mange år, så der var masser af erfaring og viden i organisationen at trække på. På grundlag af systemudvalgets kravspecifikation udvalgtes de fire mulige leverandører, hvis løsninger vurderedes at leve bedst op til de stillede krav.

De mulige leverandører inviteredes til at præsentere deres løsninger, herunder RIB’s Byggeweb Capture, for udvalget uden økonomi, så det sikredes, at valget faldt på det rette værktøj ud fra funktionalitet og brugervenlighed. Og så var der to tilbage…

Efter en praktisk prøve, hvor de systemansvarlige blev sat ind i Byggeweb Capture og fik lejlighed til at afprøve værktøjet på en konkret sag, faldt valget så på Capture. Captures mobile værktøj gør mangelregistrering og –behandling enkel og effektiv, så alt samles i én arbejdsgang.

”At have styr på kvalitetsstyring er lige vigtigt på små og store projekter”, siger Raunstrup’s COO Erik Pagaard og fortsætter, ”Vi valgte Byggeweb Capture, fordi den løsning kombinerer effektiv mangelregistrering med den fleksibilitet og rummelighed, vi har brug for i vores forretning”.

”Processen gjorde, at medarbejderne blev mere involveret i valget af IT-løsning, og nu, da vi er i gang med at rulle Capture ud i hele organisationen, er der mange ambassadører for Byggeweb Capture i hele Raunstrup”, siger administrerende direktør Søren Kristensen.

I øjeblikket kører RIB’s rådgiver holdundervisning i applikationen, som er blevet yderst positivt modtaget i organisationen. ”Anvendelsen af et digitalt værktøj til mangelregistrering og egenkontrol betyder, at strukturen skal være på plads først, og det kræver naturligvis en omstilling af nogle processer, men derefter kører alting meget nemmere, og vi vurderer, at vi vil få stort økonomisk og procesmæssigt udbytte af Byggeweb Capture på vores projekter”, slutter Erik Pagaard. 

--

Raunstrup blev grundlagt i 1967 og har hovedkontor i Aarhus. Virksomheden har rod i tømrerfaget, men dens 275 medarbejdere, fordelt over 5 afdelinger i Jylland og på Fyn, er i dag beskæftiget med både totalentrepriser, hovedentrepriser, tømreropgaver og bygningsservice