Filmby Aarhus vokser og skal tilføje yderligere 4.400 m2 til de eksisterende bygninger i løbet af 2017-18. I den forbindelse har Aarhus Kommune og Filmby Aarhus netop indgået en aftale med RIB om Byggeweb Projekt og Byggeweb Udbud, som skal anvendes under opførelsen af den nye Filmby III – den tredje bygning i Filmby Aarhus.


Den nye bygning bliver en central del af fremtiden i Filmby Aarhus. Opgaven for totalrådgiver AART Architechts er at skabe rum og miljøer, der imødekommer fremtidens tendenser inden for kulturaktiviteter i film- og medieverdenen samt det professionelle erhvervsmiljø, der allerede er i Filmbyen. Opgaven løser de med SLA, Rambøll og Kvorning Design og Kommunikation som underrådgivere.


Den digitale kommunikation og dokumenthåndtering kommer til at foregå via Byggeweb Projekt, mens udbud gennemføres på udbudsplatformen Byggeweb Udbud. Filmby Aarhus sikrer sig dermed markedets stærkeste kommunikations- og dokumentationsløsninger, så der er styr på tegninger, dokumenter og processer.

Vi er glade for, at Aarhus Kommune og Filmby Aarhus har valgt RIB’s Byggeweb-værktøjer, som digitalt fundament. Vi ser frem til at samarbejde med Filmby Aarhus og bidrage til øget effektivisering gennem digital kommunikation under opførelsen af den nye Filmby III.
— Jørgen Klinck, District Manager hos RIB

Fakta om Filmby III

  • 4.400 m2
  • 2-300 nye arbejdspladser
  • Byggeriet starter op i efteråret 2017
  • 3. bygning i Filmby Aarhus
  • Skal skabe et unikt miljø på havnen
  • Forventes færdigt primo 2019