Svenske Posten AB har indgået en phase II-aftale om implementeringen af iTWOfm. iTWOfm er en cloud-baseret iTWO-komponent, der skal servicere alle nordiske lokationer, der udgør mere end to millioner m². Denne aftale med Posten AB er den første store iTWOfm-aftale i Norden.

Michael Sauer, CFO for RIB Group: ”Vi glæder os over, at vi med denne kontrakt har indgået endnu et teknologisk partnerskab med en stor nordisk virksomhed. Vi glæder os til at levere vores løsning til endnu en nordisk virksomhed med en vision om en integreret og bæredygtig løsning til administrationen af deres opgaveportefølje. Aftalens beløb afregnes proportionalt i løbet af de næste fem år med start i 2015.”

Mads Bording, CEO for RIB A/S i København: "Det er mig en stor glæde at udvide vores aftale med Posten AB med udgangspunkt i de gode resultater, vi har opnået for den danske filial, Post Danmark. Implementeringen af iTWOfm-løsningen sparer ikke blot penge, men har også direkte sammenhæng med vores kunders bundlinje pga. den store indvirkning på produktiviteten, medarbejderengagementet og mulighederne for at reducere CO2-belastningen.” 
 

Om Posten AB
PostNord leverer kommunikations- og logistikløsninger til, fra og i Norden. PostNord er også betroet med opgaven at sikre postomdeling til private og virksomheder i Sverige og Danmark. I 2013 leverede PostNord 5,9 mia. breve og forsendelser, 110 mio. pakker og 2,5 mia. kg gods til de 25 mio. indbyggere og to mio. virksomheder i Norden. Med udgangspunkt i deres ekspertise og unikke distributionsnetværk udvikler de grundlaget for morgendagens kommunikation, e-handel, distribution og logistik.

PostNord AB blev grundlagt i 2009 som følge af en fusion mellem Post Danmark A/S og Posten AB. Moderselskabet PostNord AB er et svensk aktieselskab med hovedkvarter i Solna i Sverige. Den danske stat ejer 40 % af PostNord, mens den svenske stat ejer 60 %. Ejerne deler stemmerettighederne 50/50. Nøgletal: 39,5 mia. SEK i nettoomsætning, 39.000 medarbejdere, 5.300 distributionssteder i Norden, 5,9 mia. breve og andre postforsendelser, 110 mio. pakker, 2,5 mia. kg gods, 40 % reduktion i kuldioxidudledningen indtil 2020.