København har fået en ny indendørs multifunktionel arena i Ørestaden. Royal Arena er af høj international standard og kan rumme nationale og internationale musik-, kultur- og sportsarrangementer. Arenaen er designet med stor fleksibilitet, og har plads til ca. 12.500 tilskuere ved sportsbegivenheder og op til 16.000 gæster ved musikbegivenheder.
 

Royal Arena er tegnet af 3XN, HKS Architects, Arup, ME Engineers og Planit-ie og arenaens design er udtryk for en stærk skandinavisk designtradition, hvor kvalitet, funktion og design går op i en højere enhed, hvilket giver Royal Arena en markant nordisk identitet. COWI stod for bygherrerådgivning på det store og komplekse byggeri, som blev gennemført i 38 fagentrepriser og afleveret til tiden.
 

Hele Byggeweb porteføljen kom i spil

Royal Arena blev indviet royalt

Royal Arena blev officielt indviet af Kronprins Frederik den 28. januar 2017 og blev derefter musikalsk indviet af Metallica. Der er planlagt flere store sportsbegivenheder bl.a. EM i kortbanesvømning i 2017, VM i ishockey i 2018 og VM i håndbold i 2019.

 

Fakta

Lokation: Ørestaden
Bygherre: Arena CPHX (Realdania og Københavns Kommune)
Driftsherre: Live Nation
Projekttype: Multifunktionel arena
Entrepriseform: Fagentreprise
Areal: 37.000 m2
Kapacitet: Op til 12.500 ved sportsbegivenheder og op til 16.000 gæster ved musikbegivenheder
Byggeperiode: 2013-2016