RIB A/S meddeler den 30. juni 2016, at virksomheden har indgået en kontrakt med den finske entreprenørgruppe FIRA om implementering af iTWO 5D.

FIRA er en af de hurtigst voksende byggevirksomheder i Skandinavien og, ifølge en artikel skrevet af holdingselskabet for London Stock Exchange (LSEG), en af de 20 bedst performende blandt de 1.000 virksomheder, der skaber den højeste økonomiske vækst i Finland.

FIRA’s målsætning med købet af iTWO 5D er at integrere deres produktionsprocesser end-to-end, dvs. med mere samarbejde mellem projektets parter tidligt i processen, således at risici identificeres og elimineres, produktiviteten øges, og viden deles, så byggeriet optimeres virtuelt inden den fysiske udførelse.

”iTWO 5D gør det muligt for os at integrere vores processer og interessenter meget bedre, så vi kan levere værdi til vores kunder. Dette kombineret med en ny forretningsmodel understøtter vores strategi og fremtidige vækstmål”, siger Jussi Aho, CEO for FIRA Oy.

”Igennem de seneste 6 måneder har vi udviklet en ny forretningsmodel, og vi har mødtes med andre iTWO partnere. Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde mod at forandre byggebranchen med iTWO 5D som det centrale element i vores end-to-end system, der forbinder BIM med indkøb, finansiel information, master data og øvrige værktøjer, så vi opbygger et integreret system igennem hele forsyningskæden for os og vores interessenter”, siger Otto Alhava, CIO for FIRA Oy.

RIB’s og iTWO’s kernekompetencer, nemlig Ny Tænkning, Ny Teknologi og Nye Arbejdsmetoder, er ved radikalt at ændre byggebranchen på globalt plan. Jeg er stolt over at se, hvordan vores teknologi og knowhow støtter en transformation af vore partnere til at bygge virtuelt, før de bygger fysisk, som det sker i bilbranchen anden avanceret industri, og hvordan de anvender teknologi og kernekompetencer til at eliminere risiko i stedet for at fokusere på risikofordeling. Dermed opnår de højere produktivitet og bedre resultater for deres partnere og kunder”, siger Mads Bording, CEO Europe International og bestyrelsessuppleant i RIB koncernen.

”Vi er meget glade for at se, at konceptet med at bygge virtuelt før der bygges fysisk er ved at blive en verdensomspændende trend, og for at de nordiske markeder påtager sig en ledende rolle i transformationen af byggebranchen fra en traditionel til en avanceret industri”, siger Michael Sauer, Executive Board Member i RIB koncernen.