RIB Gruppen meddelte den 20. maj 2015, at RIB og CMZY (China Minsheng Zhuyou Co, Ltd), som er pioner inden for byggeriets industrialisering i Kina,  har indgået den hidtil største iTWO 5D aftale i Kina. Aftalen betyder, at RIB’s iTWO 5D BIM teknologi vil blive anvendt i byggeriet af Kinas største produktionslæg for præfabrikerede byggemoduler – Minsheng Zhuyou Changsha Industrial Park. iTWO-aftalen understøtter byggeriets industrialisering og modernisering og er dermed en vigtig milepæl for revolutioneringen af byggebranchen i Kina.

CMZY er grundlagt og fuldt ejet af China Minsheng Jiaye Investment og har en registreret kapital på 1 milliard yuan (1,1 mia. kr.). CMZY’s mål er at fremskynde en reformation og modernisering af byggebranchen. Virksomheden vil være en ny type producent til byggeprojekter og en vigtig leverandør af avanceret teknologi.

China Minsheng Zhuyou Changsha Industrial Park har på første og andet stade af byggeriet et areal på ca. 433.333 m². Den årlige produktionskapacitet i første etape forventes at nå 6,6 milliarder kroner. Anlægget bliver et koncentreret produktionscenter for præfabrikerede byggevarer og skal levere integrerede løsninger til forskellige former for arkitektur ved anvendelse af  EPC-model og avancerede industrialiseringsmetoder. Industriparken har en produktionsenhed for byggeindustrialisering, en forsknings- og udviklingsenhed for byggeindustrialiseringsteknologi, en træningsenhed og  et demonstrationscenter. Den cloud-baserede iTWO Big data 5D BIM løsning kombineret med iTWO’s IoT (Internet of Things) teknologi vil blive brugt til fremstilling af præfabrikerede byggemoduler. Med iTWO opbygges en 5D end-to-end ledelsesplatform for hele industriparkens produktionskæde. Dermed udnyttes informatisering gennem hele fasen fra design og produktion til konstruktion til at maksimere byggeprojektets lønsomhed.

 ”Vi er meget glade for samarbejdet med CMZY om industrialisering af byggeriet”, sagde RIB-Gruppens CEO, Thomas Wolf. ”Byggebranchen har været en traditionel industri i meget lang tid og med alle de nye teknologier, der dukker op, er vi nu i stand til at transformere byggebranchen til en moderne, industrialiseret industri lige som fremstillingsindustrien. RIB vil understøtte CMZY’s vej til lederskab inden for industrialiseret byggeri ved anvendelse af nye teknologier på områderne Big Data, Cloud, IoT mv. iTWO 5D teknologien vil styrke byggeriets industrialisering for højere lønsomhed og opbygge et sammenhængende økosystem, der integrerer liv, læring og arbejde i én intelligent bygning.”