RIB Gruppen har netop indgået en stor aftale om implementering af gruppens iTWO løsning med virksomheden IGS INGENIEURE i Weimar, Tyskland.

IGS INGENIEURE GmbH & Co. KG (IGS) er en af Tysklands største leverandører af tekniske tjenester til byggeri og infrastruktur. Virksomheden har med succes anvendt RIB’s projektstyringsværktøjer i mange år men gør nu enterprise løsningen iTWO til grundstenen for alt IGS’ arbejde med modelbaserede BIM 5D processer, såvel som processer, hvor der ikke anvendes BIM-modeller som f.eks. omkostningsestimering, controlling, udbud, tilbud på bestilling og projektledelse. IGS planlægger gradvis at certificere samtlige medarbejdere i iTWO og de nye 5D metoder, så IGS’ kunder konsekvent kan drage fordel af projektledelse på højere niveau.

”Vi er glade for at IGS vil være den første ingeniørvirksomhed, der bliver i stand til at tilbyde og garantere iTWO 5D arbejdsmetoder på vedvarende basis. Med modelbaserede arbejdsmetoder inden for planlægning og projektstyring kan omkostninger og tidsmæssige risici reduceres mærkbart.  IGS benytter sig af lejligheden til at tilbyde holistisk modelbaseret projektstyring i infrastruktursektoren ved anvendelse af iTWO 5D og iTWO civil,” siger Michael Sauer, RIB’s økonomidirektør.

Den administrerende direktør for IGS, Dr.-Ing. Jens Barthl, tilføjer: ”IGS står for mere end 25 års erfaring, ekspertise, innovation og bæredygtighed. Med iTWO bliver vi ledere inden for nye BIM 5D arbejdsmetoder, og således vil vi levere betydeligt højere værdi til vores kunder ved brug af denne nye arbejdsmetode”.