• Omsætningen øges med små 36% til € 57,3 million i de første tre kvartaler af 2015
  • Omsætningen fra salg af iTWO Software & Cloud når € 23,8 million (+82%)

RIB koncernens resultater fortsatte den positive tendens fra første halvår 2015 i det tredje kvartal og øgede igen omsætningen betydeligt. I indeværende regnskabsår er 18 ud af de 25 planlagte fase II/III aftaler indgået indtil nu. I de første ni måneder øgedes koncernens omsætning med 35,8% til €57,3 mio. Andelen af koncernens udenlandske omsætning øgedes til 49%.

iTWO 5D teknologien viste stærk fremdrift i 2015, og de købende virksomheder er nu trinvis i gang med at realisere de store investeringer, der kræves for at gennemføre innovationsprocesserne i deres respektive organisationer. Offentlige instanser og investorer forlanger i højere og højere grad, at deres leverandører anvender 5D-teknologi. Det er bl.a. denne udvikling, at RIB’s omsætning fra iTWO og Cloud øgedes med 81,7% til €23,8 mio. Det var meget tilfredsstillende at se, hvordan efterspørgslen på iTWO 5D øgedes med 50% til €6,6 mio i segmentet med mindre og mellemstore virksomheder (det brede marked).

Driftsresultatet før renter, skat, afskrivninger og afdrag på materielle og immaterielle aktiver (drifts-EBITDA) øgedes med 23,1% til €14,4 mio sammenlignet med samme periode sidste år. Driftsresultatet før skat (drifts-EBT) steg med 10,8% til €8,2 mio i årets første ni måneder.

Med  købet af 75% af SAA Software Engineering i Wien står RIB nu på tærsklen til en fjerde industriel revolution. iTWO 4.0, den første web-baserede industriløsning, er kendetegnet ved stærk produktindividualisering vha. yderst fleksible metoder til produktion af mindre mængder. Det muliggør, at fremtidens produktionsfabrikker vil kunne fremstille intelligente bygningselementer vha. industrirobotter, der modtager deres produktionsspecifikationer direkte fra 5D modeller.

Ved at kombinere projekt- og produktionsprocesser kan virksomheder og hele værdiskabende netværk kontrollere og optimere byggerier i realtid i iTWO 4.0. Dertil hører intelligent indkøbsprocesstyring, der leverer byggematerialer ”just in time” til byggepladsen. Med det formål for øje vil vi lancere den første uafhængige BtB markedsplads for byggebranchen, ”xTWO market”, i første kvartal 2016. Vores målsætning er at gøre xTWO market til verdens ledende e-handelsplatform for byggematerialer. 

Den komplette kvartalsrapport kan hentes her