RIB koncernen, som er verdens ledende leverandør af 5D BIM Big Data teknologi til byggebranchen, har netop underskrevet sin 20. store ”Fase II” kontrakt i 2015 (mod 14 i 2014).  Kontrakten om implementering af RIB’s iTWO 5D enterprise løsning er indgået med Bickhardt Bau, den største mellemstore anlægsvirksomhed i den tyske delstat Hesse, som led i dennes fokus på vedholdende og fremtidsorienterede processer.

Aktieselskabet Bickhardt Bau har fire årtiers erfaring inden for anlæg af trafikruter og er dermed en af Tysklands fremmeste leverandører i den sektor. Ud over trafikruter beskæftiger Bickhardt Bau sig også med projektudvikling vedr. industri- og erhvervsejendomme og offentligt byggeri. Virksomheden har anvendt RIB’s løsninger med stort udbytte igennem mange år og fokuserer nu på at øge værditilvæksten i sine planlægnings- og projektledelsesprocesser ved at implementere modelbaserede arbejdsmetoder.

Dr. Hans-Peter Sanio, administrerende bestyrelsesmedlem i RIB, siger: ”Vi ser virkelig frem til at udstyre vores mangeårige samarbejdspartner Bickhardt Bau med vores iTWO 5D enterprise løsning. Vi lægger stor vægt på at industrialisere byggebranchen med vores teknologi og vil nu indgå i et nært samarbejde med Bickhardt Bau i overensstemmelse med denne mission.”