Igen i år er tre byggerier udvalgt som godt byggeri og særligt smukke. Ét af de tre er Odense Offentlige Slagtehuse, som fik diplom og bronzeskilt overrakt af Jane Jegind, Odenses by- og kulturrådmand. RIB ønsker stort tillykke og glæder sig over, at byggeriets parter har samarbejdet digitalt på Byggeweb-platformen.
 

Odense Offentlige Slagtehuse blev oprindelig opført i 1926-27 og fungerede som slagtehus frem til 1989. I 2014 blev bygningen omdannet til et helt nyt bykvarter med 216 ungdomsboliger. Det store slagteri er tegnet af den kongelige bygningsinspektør Knud Leth Petersen, der havde anbragt dyremotiver i granit eller i jerndækslerne – og dyremotiverne er bevaret i de nye ungdomsboliger. Udover ungdomsboliger blev der også bygget næsten 100 privatfinansierede lejligheder i forskellige størrelser og en dagligvarebutik.
 

Tre byggerier modtog pris for ’godt og smukt byggeri’

En dommerkomité med Jane Jegind i spidsen har vurderet en række byggerier og har udvalgt de tre vindende projekter. Dommerkomitéen bestod derudover også af ud over by- og kulturrådmand Jane Jegind bestået af byrådsmedlem Anders W. Berthelsen, arkitekt Mette Tony, arkitekt Erik Brandt Dam, chef for Byudvikling i Odense Kommune Ellen Drost og chef for Drift og Anlæg i Odense Kommune Thomas Østergård Jørgensen.
 

De vindende byggerier er:

  • Odense Havnebad
  • Erhvervsakademiet Lillebælt
  • Odense Offentlige Slagtehuse
     

Fakta om Odense Offentlige Slagtehuse:

Bygherre: Odense Boligselskab
Arkitekt: Archidea
Bygherrerådgiver: Jesper Thyge Brøgger, Vesthardt Arkitekter, Archiwoo
Hovedentreprenør: Skjøde A/S
Landskabsarkitekt: SLA A/S
Ingeniør: Henry Jensen
Areal: 11.500 m2