RIB/Byggeweb er kåret som årets vinder af 2012 Top 100 Europe af Red Heering. Virksomheden er blandt Europas mest innovative, unikke og lovende teknologi-virksomheder, som er udvalgt blandt hundredevis af virksomheder i Europa.


"Vi er meget stolte af at blive kåret som vinder af 2012 Top 100 Europe. Det er en anerkendelse af vores forretning og vores teams evne til at være innovative og tænke ud af boksen for at skabe værdi for vores kunder", udtaler CEO Mads Bording, RIB/Byggeweb. 

Alle virksomhederne er blevet vurderet ud fra en lang række kvantitative og kvalitative kriterier som fx finansielle resultater, teknologisk innovation, ledelseskvalitet og strategieksekvering. 

"At vinde Red Herring er et resultat og en anerkendelse af vores indsatser om at skabe værdi for vores kunder. Samtidig er det også et løfte til vores kunder om, at vi vil fortsætte vores daglige arbejde og fokus på, at skabe værdi for netop jer", slutter CEO Mads Bording, RIB/Byggeweb.